Den 4. April 2005 optrådte Springsteen for en eksklusiv skare af specielt inviterede fans på the Two River Theatre i Red Bank, New Jersey. Showet blev sendt på VH1 den 23. April som et led i deres serie om Storytellers, og det er nu tilgængeligt på DVD. Springsteen optræder i knap to timer, og bortset fra nummeret Brilliant Disguise, hvor hans kone, Patti Scialfa, pludselig dukker op for at synge duet, er han alene. Instrumenteringen er følgelig begrænset til guitar, mundharpe og klaver.
Selvom officielle liveoptagelser igennem hele Springsteens karriere har været en mangelvare, skal der ikke lyde nogen ubetinget anbefaling af "Storytellers"-koncerten herfra. Det er et ret specielt arrangement, hvor Springsteen snakker meget imellem numrene og til sidst endda svarer på spørgsmål fra publikum. Stemningen tilstræbes vel nærmest at være som i et øvelokale, hvor vi får mulighed for at kigge kunstneren i kortene, høre nogle betroelser og nyde mandens utrolige charme. Det er ikke nogen ringe oplevelse for den, der har en stærk interesse i Springsteen og hans tekster, men formen kan ikke undgå at hæmme dramaet i selve opførelserne af numre. En rigtig koncert kan man dårligt kalde det, og showet forekommer mig umiddelbart at være mindre afslappet, generøst og informativt end den noget længere "Double Take"-koncert (der ganske vist kun findes på en pirat-cd med dårlig lydkvalitet - og altså uden film, hvilket naturligvis gør en enorm forskel). Det skal også bemærkes, at man ikke kan vælge danske undertekster, hvilket for mit vedkommende er til at leve med, men dog irriterende.
Som antydet er nogle af opførelserne langt fra uundværlige (fx Thunder Road og Blinded by the Light). Men Springsteen ville ikke være Springsteen, hvis det var hele sandheden. Devils+Dust er god, og på Nebraska optræder Springsteen med en stille intensitet, der virker gribende og foruroligende. Intensiteten går helt amok på The Rising, hvor lysvirkningerne imod Springsteens ansigt er perfekte, og hvor hans indlevelse i sangens univers er skræmmende og sublim. Hans øjne er, som I nok vil vide, næsten lukkede, men man fornemmer et skær af sorg og vanvid, der nærmest virker grænseoverskridende virkeligt. Når han synger de hallucinatoriske linier om "Mary in the garden" og "Dream of Life", får man vitterligt indtryk af, at han er på besvimelsens rand, og det hele får et moment af trance og djævleuddrivelse over sig. Mærkeligt nok fortsætter den besættelse, der synes at have grebet ham under selve opførelsen, når han bagefter forklarer sangen. Han gør det i poetiske vendinger, under dramatisk anvendelse af guitaren og med en højtidelighed, der synes at sige, at dette slet ikke er en forklaring på værket, men en slags gentagelse eller fortsættelse af det. Til sammen varer alt dette vel knap ti minutter, men det er nogle meget kostbare minutter!
Hvad angår de mange forklaringer og fortolkninger, der binder sangene sammen, virker Springsteen velforberedt og åbenhjertig. Men selvom man bliver klogere på mangt og meget - fx på meningen med den drønkedsommelige Jesus was an only Son, der fylder op på 2005-albummet Devils & Dust - er det svært at undgå et lille stik af nostalgi. I 2005 er to koncertoptagelser fra Springsteen's storhedstid omsider blevet offentligt tilgængelige, og de er begge klart at foretrække for mødet med den aldrende storyteller. Jeg tænker på den charmerende Live in Toronto, 1984 der ganske vist virker lidt piratagtig og ikke er teknisk perfekt - men især på den formidable og flot restaurerede optagelse fra Hammersmith Odeon i London den 18. November 1975, der udkom som en del af 30 års jubilæumsudgaven af Born to Run. Køb dem først, "Storytellers"-koncerten bagefter!