Springsteen har redegjort for sine bevæggrunde ved at offentliggøre et politisk kampskrift i New York Times den 5. August. Skriftet findes også på hans hjemmeside (www.brucespringsteen.net). Det er moderationen, der giver Springsteens stemme politisk tyngde, og det fremgår da også, at han bifaldt krigen i Afghanistan, selvom han er afgjort modstander af Irakkrigen. Endvidere stiller han sig ikke i opposition på en så radikal måde, at han lader republikanerne få patent på at appellere til kristne og nationale værdier. Springsteen skriver tværtimod, at "det er gennem den sandfærdige udøvelse af de bedste menneskelige kvaliteter - respekt for andre, ærlighed i forhold til os selv, tillid til vore idealer - at vi kommer til live i Guds øjne.". Og hans skrift slutter i samme højstemte tonefald: "Vores amerikanske regering er kommet for langt væk fra amerikanske værdier. Det er på tide at samle stumperne og komme fremad. Det land, som vi bærer i vore hjerter, venter.". Man hører i sådanne vendinger en mand, der næppe ville optræde som politisk provokatør, hvis han ikke følte sig nødsaget til det. Springsteen opfatter det forestående valg som det mest afgørende, han har oplevet, og som der står ved indgangen til hans hjemmeside: "Jeg følte, at jeg ikke kunne have skrevet den musik, jeg har skrevet, og været på scenen for at synge om de ting, jeg har sunget om i de sidste cirka 25 år, uden at tage del i denne bestemte valgkamp.".
Springsteens beslutning har sin pris, hvilket han næppe kan have været uvidende om – der kom nemlig et forvarsel for fire år siden. Dengang var politifolk i New York kommet til at dræbe en ubevæbnet, sort mand med 41 skud, og Springsteen reagerede med en både dybt rørende og ætsende satirisk sang om, hvordan man kan blive dræbt blot for at leve i sin "amerikanske hud". Disse ord fik en helt ny betydning efter den 11. September 2001 - men det fik New Yorks politistyrke jo så sandelig også! I hvert fald skete der det uhørte, at der pludselig kunne høres buh’en under nogle koncerter, når Springsteen sang "American Skin", og på hans hjemmeside udviklede der sig en omfattende debat om, hvorvidt man overhovedet kan dyrke hans musik, hvis man er højreorienteret. En gennemgående pointe i mange bidrag til denne debat var, at de etiske implikationer i musikken måske nok favoriserer demokratiske synspunkter, men ikke nødvendigvis udelukker republikanske. Endvidere slog de republikanske fans på kunstens autonomi i forhold til partipolitik, og de mente herved - med rette - at befinde sig i en slags tavs overenskomst med Springsteen selv.
Det er denne overenskomst, som Springsteen nu har brudt, og reaktionerne har ikke ladet vente på sig. I løbet af få døgn havde nyheden om hans indrullering i valgkampen resulteret i tusindvis af debatindlæg på hans hjemmeside, og mange af dem har den karakter, at republikanske fans højtideligt sværger, at de aldrig mere vil støtte hans musik. Økonomisk set kan den stenrige rockstjerne naturligvis tage dette med sindsro. Men når granvoksne mennesker, hvoraf én for eksempel husker at have været med til over 20 af Springsteens koncerter, nu slår hånden af ham, er det jo ikke bare penge, der står på spil.
*Fortsæt til næste side af denne artikel