Rockkongen Bruce Springsteen skulle blive næsten 55 år, før han traf sit livs beslutning. For det ser bestemt ud til at være det, han har gjort ved at deltage i de såkaldte "Vote for change"-koncerter, en politisk happening, der skal finde sted kort før det amerikanske præsidentvalg, og som får deltagelse af berømte rocknavne som R.E.M, Pearl Jam, John Mellencamp og John Fogerty. Der er naturligvis intet nyt i, at rockkoncerter kan have en vis politisk tendens. Men "Vote for change"-projektet er usædvanligt, fordi der er tale om en fuldstændig bramfri indblanding i partipolitik: Stjernerne skal optræde ved erklærede støttekoncerter for John Kerry, og politiseringen af musikken går så vidt, at man ligefrem vil målrette indsatsen imod de stater, hvor stillingen imellem republikanere og demokrater er på vippen.
Bruce Springsteens deltagelse er efter alt at dømme det politiske trumfkort i projektet. Ikke alene er han dets vel nok største navn, men Springsteen er også en skikkelse, hvis stillingtagen må få en ejendommelig tyngde, fordi han igennem hele sin karriere har været højst forsigtig med blande sin rolle som kunstner sammen med partipolitik. Til trods for sine velkendte, moderat venstreorienterede synspunkter - blandt andet udtrykt ved hans deltagelse i koncerter imod atomkraft i 1979 og for Amnesti International i 1988 samt ved et utal af donationer til eksempelvis strejkende minearbejdere – har Springsteen hele tiden fastholdt en unik placering som talerør for en bredt funderet amerikansk selvforståelse. Ved at indlejre sine mange socialrealistiske sange i en kontekst af amerikansk patriotisme, etiske værdier af almen betydning og en solid tradition for simpel og livsglad rock ’n roll har Springsteen kunnet fungere som kulturelt samlingspunkt for noget, der ligner selve den amerikanske folkesjæl.
Det så man med plade-fænomenet "Born in the USA" (1984), der dengang blev forsøgt anvendt i Ronald Reagans præsidentkampagne, og som nu bliver anvendt i John Kerrys. Men man så det igen i 2002, hvor Springsteen med albummet "The Rising" gav sit bidrag til amerikanernes forsøg på at genvinde fodfæstet efter terrorangrebet den 11. September. Ved en hårfin afbalancering af sorgen og vreden i forhold til et nærmest religiøst betonet kærlighedsbudskab fandt Springsteen på "The Rising" en stemme, der var som skabt til at samle nationen. Det kan ikke have faldet ham let bare to år efter at sætte sin musik ind på at splitte den.
*Fortsæt til næste side af denne artikel