Greatest Hits (1995) var Springsteens første pseudoalbum, og udgivelsen af det forstærkede fornemmelsen af en
krise i hans karriere. Opsamlinger er sjældent ideelle, men eftersom Springsteen først og fremmest har skabt helstøbte
albums, er det særlig problematisk at løsrive hans sange fra deres oprindelige kontekst. Ikke desto mindre er udvalget
af 13 kendte hits ganske fornuftigt, og herudover er der 5 gode - dvs. ikke tidligere udgivne - grunde til at købe
Greatest Hits: Streets of Philadelphia, Secret Garden og Blood Brothers er nye sange, der
alle er fremragende, Murder Incorperated og This hard Land er sagnomspundne klassikere fra starten af
80'erne.
The Ghost of Tom Joad (1995) er et overvejende akustisk album, hvor alt handler om ét grundtema: sociale
problemer, især hos mexicanske immigranter i USA. Stemningen er mørk, rugende og fortættet, og selvom musikken
indimellem forfalder til bare at være en undskyldning for lyrikken, byder The Ghost of Tom Joad også på gode
melodier - ikke mindst Youngstown: en af den modne Springsteens bedste sange, hvis udtrykspotentiale blev fuldt
realiseret ved koncerten i København i 1999. Albummet gør et stærkt indtryk, men virkede alligevel ildevarslende, da
det udkom: Springsteen rocker ikke og er holdt op med at synge om sig selv.
Tracks (1998) er en prangende boks med outtakes fra hele karrieren, 4 CD'er, 66 sange i alt. Springsteen har
altid været så fokuseret på sammenhængen i sine albums, at de numre, han sorterede fra, ikke nødvendigvis var ringere
end dem, der kom med. Og derfor indeholder Tracks en sådan perlerække af formidable sange, at det som album
betragtet velsagtens er imellem hans fem bedste. Mesterværkerne er mest iøjnefaldende på de første 3 CD'er, der dækker
70'erne og 80'erne. Men også den sidste CD nærmer sig indimellem det sublime, for eksempel med sange som Loose
Change og Brothers under the Bridge.
18 Tracks (1999) er i det væsentlige et udvalg fra Tracks, hvis eneste fortrin er prisen. Eftersom der har været
en kolossal mængde af gode sange at vælge imellem, kan CD'en ikke blive mindre end fremragende. Men det kan undre, at
en del oplagte højdepunkter - som Frankie, Iceman og Wages of Sin - ikke er taget med. Til gengæld
byder 18 Tracks på tre outtakes, der ikke kom med på den firedobbelte. Et par af disse er piratklassikere, men
desværre er den væsentligste, The Promise, nyopført i en snøvlende folk-version, der ikke tåler sammenligning med
originalversionen fra 1977.
*Læs om Springsteens følgende albums