The River (1980) er et dobbeltalbum, der når vidt omkring i rockens udtryksmuligheder. Fra tragiske ballader til decideret fjollede rockfræsere, fra grådkvalte kærlighedserklæringer til isnende enstonige bekendelser, fra danserytmen på
Hungry Heart og saxofondrønet på Sherry Darling til klaverekvilibrismen på Point Blank og den
fortabte bas på Stolen Car. Det er bemærkelsesværdigt, at det hele alligevel hænger sammen. Den underliggende
stemning er dyster, og hovedtemaerne er kærlighedens forpligtelser, skæbnens ubønhørlighed og angsten for at miste.
Musikken er generelt mere gnidningsfri og forudsigelig end i 70erne, men The River fremstår alligevel som
Springsteens tredje store mesterværk.
Nebraska (1982) er en akustisk soloplade, der blev optaget med en primitiv båndoptager hjemme i Springsteens
eget soveværelse. Lyden er knasende autentisk, og stemningen natteagtig og dybt ensom med momenter af uhygge, nostalgi,
rastløshed og nagende desperation. Musikalsk kører enkelte numre lidt fast i en folk-stil, der kan tangere det
kedsommelige. Men størstedelen af musikken er så dynamisk, at der er rigeligt plads til disse stille øjeblikke.
Albummets bedste skæringer er velsmurte rocksange som Atlantic City, Open All Night, Johnny 99
og Reason to believe. Selvom det næppe er Springsteens allerbedste, er Nebraska et storartet og
uforglemmeligt album.
Born in the USA (1984) blev overvurderet af sin tids massepublikum, men er ofte siden blevet undervurderet.
Pladen fyldte simpelthen så meget i midtfirsernes popkultur, at foragten for den blev udvekslet som en slags
spejderhilsen imellem mere seriøse fans. Man må imidlertid beundre bandets friske og kontante fremførelse af alle de
simple, men skarpslebne rocksange. Og den sammenhæng i helheden, der gjorde Born in the USA til en knytnæve af
et album. Selvom tekstuniverset strækker sig fra socialrealisme og venskab til kærlighed og sex, virker det hele som
én lang sommerdag. Næppe Springsteens største præstation, men en af de store.
Live/1975-1985 (1986) var dengang noget ganske eventyrligt. Springsteen havde altid været berygtet for sine
koncerter, men først nu kom pladerne - fem stykker! En liveudgave overgår sjældent originalindspilningen, men på
Live/1975-1985 er det ved at ske med et par sange: Cover me og Tenth Avenue Freeze-out.
Endvidere er der væsentlige sange, der ikke findes andre steder end her: Fire, Because the Night og
Seeds samt Springsteens versioner af War, Jersey Girl og This land is your Land . De til
sammen 40 numre formidler fint stemningen fra 80'ernes mastodontkoncerter, men man kan savne den enhed, som én hel
koncertoptagelse besidder.
*Læs om Springsteens følgende albums